fbpx

Manuel Lymfedrænage – anmeldelse

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ af Lone Kongsmark Andersen

Manuel lymfedrænage hos Energi & Balance

Jeg har været igennem et brystkræft forløb med brystbevarende operation men med fjernelse af samtlige lymfer i armhulen og derefter kemo- og strålebehandling.

Jeg døjer i den forbindelse med væske i det opererede bryst og den arm, der mangler lymferne.

Jeg fik anbefalet Energi & Balance, Anette Frandsen af en veninde, som vidste, at Anette tilbød manuel lymfedrænage.

Jeg kontaktede Anette og vi aftalte, at jeg skulle starte med et forløb på 5 gange manuel lymfedrænage, for at vurdere om det havde effekt på mig.

Anette anbefalede, at jeg fik to behandlinger den første uge – herefter to behandlinger med en uges mellemrum og den femte behandling efter 3 uger – intensivt de første gange for at få gang i drænagen og derefter holde den ved lige.

Allerede efter første behandling kunne jeg mærke en forskel – mit bryst blev blødere og min arm føltes ikke så spændt/tung og efter det forløb Anette anbefalede på fem behandlinger døjer jeg ikke så meget med væske i bryst og arm mere.

Jeg har nu valgt, at fortsætte med manuel lymfedrænage hos Anette hver 3. eller uge 4. uge – det giver mig så meget mere velvære efter der er kommet mere styr på væskeophobningen – min krop er i mere balance.

Når jeg får manuel lymfedrænage er det jo ikke kun min ”problemside”, der bliver behandlet – det er hele overkroppen, der nyder godt af Anettes blide massage og derved giver den bedste balance i kroppen.

Jeg nyder og ser altid frem til mine behandlinger hos Annette – ikke blot den manuelle lymfedrænage – men også Anettes imødekommende og milde væsen – vi kan sagtens snakke under behandlingen – men omvendt mærker Anette også straks, hvis jeg en dag blot har behov for roen under behandlingen.

Jeg kan varmt anbefale Anettes manuelle lymfedrænage – det har gjort en kæmpe forskel for mig.